Syvstjernen - en samling barnestjerner
7. januar
Credit: NASA/ESA/AURA/Caltech
Denne samling af stjerner kaldes Plejaderne eller Syvstjernen, fordi man, før teleskopet blev opfundet, kun kunne se 7 stjerner. Stjernernes meget blå farve skyldes, at de er meget unge, kun lidt over 100 millioner år. Man kan også se resterne af den store gassky, som stjernerne er dannet af. I dag mellem kl. 17.30 og godt 20 bevæger Månen sig ind foran Syvstjernen.