Kepler-satellitten klar til opsendelse
5. marts
Credit: (Kepler-FOV:) Carter Roberts / Eastbay Astronomical Society; (Kepler art:) Kepler mission website.
Hvis alt går vel, bliver NASAs Kepler satellit sendt op i morgen omkring kl 04:50 dansk tid. I sit omløb omkring Solen vil den kun passere Jorden én gang hvert 61. år. Herfra vil den kigge på den samme lille del af himlen (billedet), i retning af den såkaldt beboelige zone i Mælkevejen, hvor der forventes at eksistere hundredevis af Jord-lignende exoplaneter, der måske kan rumme liv. På Institut for Fysik og Astronomi, Århus Universitet, skal Kepler data analyseres for at studere stjernesvingninger.