Kortlægning af unge stjerner med GALEX
13. maj
Credit: NASA/JPL-Caltech
NASAs rumteleskop Galaxy Evolution Explorer (GALEX) har i lidt over 6 år været med til at undersøge galaksers evolution. Da teleskopet kan optage ultraviolet lys, er den i stand til at kortlægge stjernedannelsen i galakserne. Unge stjerner på mellem 10 og 100 millioner år udsender nemlig meget intens ultraviolet lys. På billedet til venstre kan man se de unge stjerner i galaksen M33. Til højre er et billede (vist med rødt) fra rumteleskopet Spitzer lagt henover det samme billede. Spitzer har optaget det infrarøde lys fra støvet mellem de unge stjerner.