Varme billeder fra Spitzer
15. august
Credit: NASA/JPL-Caltech
Efter fem et halvt år i kredsløb om Jorden er rumteleskopet Spitzer løbet tør for kølevæske til sine infrarøde kameraer. Men selv ved en relativt varmere temperatur på -240 °C tager teleskopet stadig nogle forrygende billeder. Dette billede af en tåge med stjernedannelse i Svanen er taget i slutningen af juli, kort efter, at teleskopet begyndte den "varme" fase af sin mission.